|
Broderloge nr. 52 "Urania" |

Om Loge 52 Urania
|
HVEM
ER VI? I
Danmark er der 109 broderloger og 88 søsterloger, som hører under den
uafhængige Storloge for kongeriget Danmark. Loge nr. 52 Urania har adresse på Suhrsgade 13C, 4930 Maribo, sammen med, søsterloge nr. 75 "Den Blå Anemone." Logen
blev institueret den 29. januar 1922, efter at der havde været tilløb til
logedannelsen siden 1919. Vi "betragter" loge nr. 24 Reventlow, i
Nakskov som vor moderloge.
Vi er ca. 75 brødre i loge nr. 52 Urania. Vores alder ligger mellem 31 og 87 år. Socialt og kulturelt repræsenterer vi hele det danske samfund, hvilket betyder, at vi lærer at samarbejde på tværs af alder og skel. Et skel vi i øvrigt ikke accepterer inden for Ordenen. HVILKET FORMAL HAR VI? Ordenens lille blå folder med de gyldne ringe, fortæller
om Odd Fellow Ordenen, og dermed også om vor loges formål. Da det
i hverdagen, undertiden kan føles svært, at få mulighed for at kunne
fungere som hele og harmoniske mennesker, er logen et dejligt fristed for
den moderne tids fortravlede mennesker. Logearbejdet giver den enkelte lejlighed til at arbejde
med sig selv, og gennem vort fællesskab forsøger vi at hjælpe hinanden til
at leve efter venskabs-, kærligheds- og sandhedsidealerne. HVAD
FORETAGER VI OS? Loge
nr. 52 Urania holder møde hver mandag i perioden fra 1.september til
15.maj. En
logeaften er delt op i et logemøde og en selskabelig del. Aftenen starter
kl. 19.30. Første del af mødet afholdes i en dertil indrettet logesal.
Denne del af mødet har en fast forretningsorden, som er så bred, at der er
gode muligheder for at drøfte mange spørgsmål. Partipolitik og sektvæsen er dog
to punkter, der ikke må drøftes. Andre aktiviteter kan f eks. være: Foredrag ved brødre og indbudte foredragsholdere. Vi besøger også andre loger på deres logeaftener. Under
den selskabelige del af vore logeaftener hygger vi os med hinanden og
nyder et lettere traktement med et glas snaps og en øl eller vand til. Udgifterne
hertil ligger på 60 -70 kr. Normalt slutter møderne
senest kl. 23.00. Foruden at arbejde med os selv har vi en del humanitære og kulturelle opgaver. Midlerne hertil kommer først og fremmest fra brødrenes kontingent suppleret med indtægterne fra lotteri ved hvert møde og frivillige bidrag fra brødre.
HVOR
STOR ER UDGIFTEN TIL MEDLEMSKAB? Kontingentet er for tiden kr. 225,- om måneden. Ved
optagelse betales der kr. 500,- og ved hver af de øvrige tre grader kr. 400,-. De tre grader får man tildelt i løbet af ca. 2 år.
HVILKEN PÅKLÆDNING TIL LOGENS MØDER? Ved logens almindelige møder er
påklædningen mørkt tøj og ved særligt festlige lejligheder
(gradtildelinger mv.) er påklædningen
kjole og hvidt. Denne side er sidst opdateret 07-01-2009
|